Gå til selvforsyning i Dyrknings­fællesskabet

Vær med i dyrkningsfællesskabet, hvor du får masser af praktisk erfaring med at dyrke grøntsager og andel i høsten.

Få praktisk erfaring med selvforsyning

Bliv del af dyrkningsfællesskabet

Få jordforbindelse ved at dyrke grøntsager sammen med mig

Dyrkningsfællesskabet er et lille havehold, hvor vi ikke bare dyrker jorden sammen, men også kommer til at opdyrke et godt fællesskab.

Hver gang vi mødes har vi et læringsfokus, hvor du får undervisning i alt fra jordfrugtbarhed, forspiring, såning, høstmetoder og pasning af køkkenhaven og vi laver praktisk havearbejde, hvor der også er tid til de gode samtaler.

 

Målet med dyrkningsfællesskabet er, at du ikke bare får praktisk erfaring om grøntsagsdyrkning, men også oplever den ro og jordforbindelse som havearbejdet kan give.

Om du vælger at omsætte din læring til en køkkenhave derhjemme også, eller om du nøjes med at deltage i dyrkningsfællesskabet, er op til dig – uanset hvad får du en masse skønne grøntsager ud af det, for som medlem af dyrkningsfællesskabet får du nemlig andel i høsten fra markedshaven, sådan at vi slutter hver gang vi mødes med en høstrunde, hvor du høster og tager med hjem.

I starten af sæsonen er det begrænset, hvad der kan høstes, men ud på sommer og efterår er der masser af skønne grøntsager som bønner, salat, rødbeder, kartofler, bladbeder, selleri og grønkål. Og meget andet sjovt.

De uger, hvor dyrkningsfællesskabet ikke mødes er du også velkommen til at besøge markedshaven og høste med hjem.

Som medlem af Dyrkningsfællesskabet lærer du:

  • Om jord, jordfrugtbarhed og jordbearbejdning
  • At klargøre bede og så grøntsager
  • At udplante af forspirede planter
  • Om både lugning og ukrudtsforebyggelse
  • Om at håndter og forebygge skadedyrsangreb
  • Om vanding og gødning
  • Høstmetoder til at øge udbyttet
  • Nem kompostering og hvorfor kompost er uundværligt
  • Drivhusdyrkning – primært af tomater
  • Om brug af efterafgrøder
Vi dyrker også fællesskabet når vi arbejder og høster sammen

Vi dyrker også fællesskabet

At være side om side i haven og have hænderne i gang er en god måde også at komme i snak.

Inspireret af ’Samtalesaloner’ vil vi hver gang have en lille ’samtalestarter’, der kan sætter gang i de lidt dybere snakke så vi ikke kun smaltalker om vejret, boligpriser osv. men faktisk kommer ind på livet af hinanden.

 

 

Det praktiske

Dyrkningsfællesskabet vil bestå af 5 – 10 deltagere. Vi mødes ca. hver anden uge, 12 gang i alt.

 

Møderne er tirsdage kl. 16.00 – 18.00

 

Start d. 23. april med såning og udplantning og slut d. 8. oktober med høstfest.

Vi mødes til undervisning og arbejdsfællesskab i alt 12 gange.

 

For dit medlemskab af dyrkningsfællesskabet med selvforsyningslæring i praksis og andel i grøntsagshøsten giver du 3.360kr, eller 4 rater a. 840,-

Reserver din plads nu

 

Før du bliver endelig optaget i dyrkningsfællesskabet tager vi en kort samtale, hvor vi forventningsafstemmer og sikre at vi er et godt match. Du har også mulighed for at stille spørgsmål til forløbet inden du endeligt tilmelder dig.  

Mange tak for din forhåndstilmelding - jeg kontakter dig hurtigst muligt.

/Astrid

En sommerhøstkurv fra Markedshaven

Vil du ikke dyrke selv?

Så kan du få grøntsager leveret til døren via Grøntordningen.

Læs mere om Grøntordningen

Om Astrid

Mit navn er Astrid. Jeg driver markedshaven Selvsået ved Viby Sjælland og formidler grøn viden.

Før jeg startede Selvsået, havde jeg en hobby køkkenhave ved siden af job, familie og hverdagspligter. Derfor har jeg fundet mange genveje til en frodig og naturlig køkkenhave, uden for meget arbejde og for mange dogmer.

Haven er mit frirum og et sted jeg kommer i kontakt med både naturen og mig selv. Den følelse håber jeg at du og mange andre også finder.

Astrid i haven