Tanker om Græs

Jeg er rigtig optaget af naturhaver og her er græs ikke bare græs.

Må man nu slet ikke have græs eller hvad? – jo det må man selvfølgelig gerne og jeg har selv også en hel del græs. Men der er forskel på græsplæner.

Der er dem der ligner små golfbaner med et tætklippet græsdække, der kun består af græs. Og så er der dem der måske er lidt halvlange og travsede og som også blomstre med bellis, kløver og andet godt og hvor der er tykt mos de steder der ligger i skyggen. Og dem hvor det meste af græsset er skiftet ud med vilde blomster. De to sidste er græsplæner, hvor der er liv og biodiversitet. Hvor insekter kan finde mad og hvor der måske er myre, biller og laver uden at man bliver forskrækket over det.

Vild græsplæne med små hvide blomster

Jeg faldt over denne smukke, vilde græsplæne på Anholt

Argumenter for græs:

Argumenter imod græs:

På internettet et sted læste jeg engang at græs var den mest dyrkede ’afgrøde’ på jorden. Jeg kan ikke lige underbygge påstanden, men det lyder rigtigt i mine øre. Alle mulige steder er der græs. Parker består mest af græs, Den grønne stribe mellem to veje består af græs, området uden om vandværket består af græs og haver består i stor stil også mest af græs, fliser og terrasser.

Det er svært for insekter at finde føde på en græsplæne. Blev bare en lille smule af alt det græs vi drøner rundt alle vejne og slår hele tiden omlagt til andre planter, ville naturen få meget bedre kår. Og var det samtidig planter der binder CO2 i jorden, fx kløver og vikle, ville klimaet også få gavn af det. Og i mine øjne ville det se flottere ud.

Lige nu er der nye græs-strøminger på vej i Danmark og også hos os i Viby. I Byparken, på Parkvej, i Kildemosen og andre stedet, lader kommunen græsklipperen stå og lader vilde urter og gode bi-blomster vokse op i stedet.

For nogen ser det sikkert sjusket og grimt ud. Som om vi ikke passer vores områder, men lader det gå i forfald. Det er en haveæstetik, hvor det at have kontrol over naturen, signalerer ordentlighed og overskud, hvor en flot holdt græsplæne og et nøje holdt staudebed giver stor tilfredshed over, hvad man har opnået.

Med de nye græs-strømninger kommer en ny æstetik, der, for mig, signaler frihed og gavmildhed. Frihed ved at det der vil gro, får lov at gro. At der kan komme overraskelser og området hele tiden ændre sig. Det kan være et hvidt flor når den vilde kørvel blomster og pludselig blive gult og lyserødt når smørblomsterne og dagpragtstjernerne kommer. Gavmildhed overfor alt det kryb og kravl, svirrefluer og sølvsmede, der finder nektar i blomsterne og over for alle de småfugle vi på den måde også skaber føde til. Og måske også gavmildhed overfor og selv og hinanden. At vi giver hinanden lov til at have uordenlige haver og uklippede hække. At vi ikke bebrejder os selv over, at vi ikke når at luge bedene og at naboerne har mere styr på haven end vi selv har.

Så hermed en opfordring. Lad græsset stå – i hvert fald nogle steder. Vær gavmild overfor både dig selv, naturen og de af dine naboer som har et andet have-æstetisk syn end dig selv.

Om Astrid

Mit navn er Astrid. Jeg driver en markedshave ved Viby Sjælland og sælger grønsager og formidler grøn viden.

Astrid i haven