PFAS og dyrkning af grøntsager i køkkenhaven

Det sidste års tid har jeg fået flere og flere spørgsmål om PFAS og hvordan vi skal forholde os som haveejere og grøntsagsdyrkere. 

Så da jeg i kraft af min rolle som forkvinde for Landsforeningen Praktisk Økologi fik mulighed for at deltage i et møde med lederen af Miljøstyrelsens PFAS-sekretariat så var jeg selvfølgelig meget interesseret.

For i lang til var svaret på de mange spørgsmål – jeg ved ikke noget konkret.

Nu er jeg så blevet lidt klogere, men må også konstatere at meget har jeg stadig ikke fået svar på.

Men det jeg ved deler jeg her - og ja det bliver en lang tekst. Hvis du ikke vil have mellemregningerne så siger jeg det ikke til nogen hvis du drøner til sidste afsnit og min konklusion på det hele.

For os andre, der genre vil have detaljerne med kommer de her:

Hvad er det?

PSAF er en samlebetegnelse for omkring 12.000 forskellige flourstoffer. Nogle er nu forbudte andre bruges stadig i mange forskellige produkter.

Det mest omtalte er nok PFOS, der tidligere fandtes i brandslukningsskum. PFOS kan blandt andet give hormonforstyrrelser og er heldigvis udfaset som aktivt stof.

Men selv om det ikke længere bruges er det ikke væk, og det er derfor vi pludselig har fået meget fokus på PFAS.

Stofferne bliver ikke nedbrudt og kan derfor ophobe sig i dyr og mennesker. Fx i kør, der græsser på forurenede marker og i de mennesker, der herefter spiser kødet fra køerne.  

Hvordan er det farligt?

PFAS skal ind i kroppen for at være farligt – det optages ikke via huden, men skal i munden før det er farligt for os.

Det er ikke akut giftigt at indtage noget med PFAS, problemet er ophobningen i kroppen over tid. Det mest kendte eksempel er et kogræsserlaug fra Korsør, der i en årrække spiste oksekød fra kør, der græssede i et forurenet område. De personer er ikke akut syge, men stofferne er bl.a. mistænkt for at være kræftfremkaldende.    

PFAS er stoffer der flytter sig via vand, men binder sig til protein. Så er de kommet ind i kroppen kommer de ikke ud igen.

Hvor er det?

Den lidt nedslående melding fra Miljøstyrelsen er at PSAF er over det hele. Fordi det binder sig til vand og luft, kommer det med regnvand. Så vi har alle en lille grad af PFAS i vores haver. Dog så lille at ingen myndigheder er bekymrede for det.  

Der er ikke systematisk undersøgt PFAS i grøntsager fra private haver, men fødevarestyrelsen laver stikprøver og undersøger grøntsager til salg og finder ikke noget - eller meget under grænseværdierne.   

De store problemer kommer i de såkaldte hot-spots, hvor der har været en stor forureningskilde. Fx en brandøvelsesplads, losseplads eller møbelindustri.

Her kan joden være giftig og forureningen kan være vandret med vandet til omkringliggende områder.

I Korsør havde regnvand ført stofferne ned til en eng, hvor køerne optog det via græsset.

Til gengæld blev det ikke fundet i de nyttehaver, der også lå tæt på brandøvelsesområdet, fordi de lå højere i landskabet og vandet altså ikke trak i deres retning.

Hvordan ved jeg om min jord er forurenet?  

Jo mere du ved om det sted du bor, jo nemmere er det at vurderer. Er det fx en villaudstykning hvor der før var marker og landbrugsjord, så er risikoen ikke stor.

Her siger Milijøstyrelsen at vi ikke skal være bekymret for at dyrke jorden.

Men har du – eller har du haft naboer med industri eller brandstation, så er det værd at undersøge nærmere.

Der er lavet en liste med omkring 200 nuværende og tidligere brandøvelsespladser i Danmark. Den er det naturlige sted at starte med at tjekke og der er adresser fra dit nærområde.

Desuden har Miljøstyrelsen lavet en kortlægning af brancher, der anvender PFAS. Hvis nogle af dem er en nabo, ville jeg spidse øre.

I toppen ligger:

• Forkromningsindustri
• Tæppeindustri
• Malingsindustri
• Fyldpladser for byggeaffald og ældre lossepladser
• Træindustri og Møbelindustri
• Kemisk Industri
• Tekstil og læder industrien

(og ja, jeg indrømmer at jeg ikke har læst alle de 111 sider – jeg har ærter, der skal sås, så lange kortlægninger er mit liv for kort til. Men du kan slå dig løs her)

Er man i tvivl om sin jord kan kommunen oplyse om der er kendt forurening eller industri i nærheden.

Er der det, skal du så til at se på landskabet, hvilken vej bevæger vandet sig i området omkring forureningsstedet? Er det væk fra dig, skal du måske ikke være så bekymret for PFAS.

Og så kan man som privatperson få lavet jordprøver – men det er for egen regning.

Tang i haven – er der nu PFAS med?

Det er en populær praksis at bruge pap og tang som afdækning i haven og som materiale i komposten.

Det har jeg også gjort i stor stil selv. Men pludselig kommer bekymringen om, om vi inviterer giftstoffer ind i haven af den vej.

Hvis vi starter med tang, så er der ikke lavet nogle målinger af om PFAS bliver ophobet i tang. Så dermed kan der ikke siges noget om, om det bliver overført til dine tangkartofler af den vej.

Da jeg stillede spørgsmålet ved mødet med miljøstyrelsen fik jeg ikke noget konkret svar på om det var tilrådeligt eller ej.

Men da det ikke bliver frarådet at spise tang, så vil jeg heller ikke male fanden på vægen og sige at det er dumt at bruge tang i haven. Jeg er dog tilbageholden med at gøre det selv – ud fra et forsigtighedsprincip.

Og så er der pap – er der PFAS i pap?

Googler du PFAS i pap finder du oplysninger om fødevareemballage – og her er PFAS heldigvis blevet forbudt i 2020. Men ikke noget om papkasser og genbrugspap. Om der er eller ej, vil jo også være svært at styre, da genbrugspap jo kommer mange forskellige steder fra.

Så der kan meget vel være PFAS stoffer i pappet. Og her er det så vi skal til at gøre op med os selv, hvordan vi helt personligt har det i maven i forhold til risikovillighed.

På den ene side er det et sundt økologisk princip at være forsigtig med hvad man indføre og ikke tage noget i brug, hvis konsekvenserne ikke er kendte.

På den anden side skal vi også kunne dyrke og nyde vores haver. Og her er pap altså et af de ’redskaber’ der gør meget havearbejde lettere.

Særligt når det kommer til at anlægge en ny køkkenhave, hvor pap kan være med til at reducerer ukrudtstrykket markant.   

Personligt har jeg valgt fortsat at bruge pap til afdækning i haven. Når jeg vejer en potentiel risiko for at få små mængder PFAS ind med pappet over for hvor nyttigt et redskab pap er i min have så vinder nytteværdien for mig.

Også fordi jeg nu ved at PFAS også kommer med regnen, så helt ren er min have i forvejen ikke.  

Hvor bekymrede skal vi være?

Det gibber i alle når vi som samfund pludselig bliver opmærksomme forureningen, som vi har svært ved at styre og fjerne igen. PFAS der flytter sig med vandet må føles særligt lumsk for dem, der bor tæt på kysten.

Så selvfølgelig skal vi være bekymrede. Men, vi skal ikke holde op med at dyrke grøntsager i vores haver! (Medmindre du har en begrundet mistanke om forurening selvfølgelig).

Ved mødet med miljøstyrelsen bed jeg mærke i at det blev fortalt at niveauet af PFAS, der blev målt i blodet hos de ramte medlemmer af kogræsserlauget i Korsør var det samme som der var i gennemsnitlige blodprøver fra 90’erne.
Så den generelle mængde af PFAS vi som borgere udsættes for og optager er blevet mindre.

Det der bekymrer mig mest lige nu er: Hvad det næste bliver?

For så længe vi som samfund ukritisk tillader kemi og sprøjtemidler, som ingen kender langtidseffekten af, så kommer der helt sikker nye opdagelser af farlige stoffer i vores jord, luft og vand. Desværre.

En køkkenhave er sådan en kilde til glæde. Hjemmedyrkede grøntsager er fulde af vitaminer fordi de er helt friske.

Så jeg er overbevist om at det er sundere for os at gå i haven og spise vores egne grøntsager, end at lade os stoppe af frygten for forurening.