Vilkår for medlemskab af Grøntordningen
Ønsker du at være med i grøntordningen 2023 så læs vilkårene her.
Abonnement og betaling
- Grøntordningen er et abonnement og du binder dig for hele perioden fra 25. maj til 16. november, det vil sige 26 uger.
- Prisen pr. pose er 175kr.
- Betaling for grøntordningen foregår som et abonnement via betalingstjenesten Stripe.
- Du gennemfører den første betaling og derefter skal du ikke gøre mere. Betaling for de efterfølgende poser trækkes automatisk på ugebasis.
- Første betaling betragtes som endelig tilmelding til Grøntordningen og abonnementer er herefter bindende.
- Du har mulighed for at sætte abonnementet på pause i to af ugerne i løbet af perioden. Her får du ikke leveret grønt og betaler ikke for ugen. Pause skal meddeles på mail senest om mandagen i den uge du vil pause.
- Dit medlemskab af ordningen kan gives videre til fx en nabo eller andre i Viby / Assendløse. Hvis du ønsker at træde ud af ordningen, er det dit ansvar at finde en anden der kan overtage medlemskabet.
Levering
- Posen leveres torsdage. Jeg bestræber mig på, at du har posen inden kl. 17.30, men det vil kunne forekomme at den først leveres om aftenen, dog ikke senere end kl. 21.30.
- Posen leveres til døren. Det vil sige at jeg sætter den ved dit hus og så vidt muligt under halvtag og i skygge. Grøntsagerne leveres i en papirspose, så du kan opleve at den bliver våd, hvis det regner meget. Nogle grøntsager skal så muligvis tørres af før de skal opbevares.
- Uge 26, svarende til d. 29. juni, er der ikke levering af grøntsager. Det er fast tradition at min familie tager til Anholt i den uge.
- Selvsået er et enmandsfirma. Derfor kan der forekomme situationer, hvor en ugepose bliver forsinket eller at ugen må aflyses. For eksempel ved sygdom. Bliver posen aflyst betaler du naturligvis ikke for den.
- Selvsået skal gerne være så bæredygtig som muligt. Derfor går jeg også ind for genbrug og tager gerne poserne og andet emballage med retur, hvis du lægger det frem til mig. De skal selvfølgelig være så rene og pæne at du gerne selv vil modtage grøntsager i dem igen.
Indhold
- Indholdet af poserne følger sæsonen. Derfor vil de første poser indeholde mere bladgrønt og måske lidt færre elementer, alt efter hvor koldt eller varmt et forår vi får. Senere på sommeren vil der så komme flere og tungere grøntsager i poserne. De fleste poser vil indeholde 6-7 elementer, herunder krydderurter, grøntsager, bladgrønt, bær eller frugt.
- Der er som udgangspunkt mig beslutter indholdet af poserne. Det bliver for stor en opgave at holde styr på, hvis alle medlemmer skal have noget særligt. Men du er velkommen til at fortælle mig, hvis der er en grøntsag eller krydderurt, fx koriander eller fennikel, du ikke er så vild med. Så vil jeg prøve at tage hensyn til det – men jeg kan ikke garantere at du aldrig får det.
Aftale
- Aftalen om abonnement er formeldt indgået med:
Selvsået
v. Astrid Sandmark
Mågevej 10
4130 Viby Sj
cvr. nr 42 29 31 80
Astrid kan kontaktes på astrid@selvsaaet.dk eller tlf 26 23 02 82
Jeg glæder mig til at dyrke og leverer dine grøntsager.
Hilsen Astrid