Intro til sædeskifte i køkkenhaven

Når man læser havebøger om køkkenhavedyrkning, kan sædeskifte virke som en lidt svær og uoverskuelig ting, hvor man skal kende plantefamilierne og tænke flere år frem i tiden. Men det behøver ikke være så komplekst.

Et eksempel på, hvor bøvlet man kan gøre det for sig selv. Denne plan lavede jeg et af de første år jeg have køkkenhave. To år senere var køkkenhaven tre gange større og dermed skulle hele sædeskiftet alligevel tænkes forfra.

Sædeskifte betyder sådanset bare, at man skal huske ikke at dyrke den samme slags planter det samme sted hvert år, men at man skal skifte rundt på det. Det er dels for at undgå at der kommer plantesygdomme i jorden, og dels fordi forskellige planter har brug for forskellige næringsstoffer og jorden kan blive udpint, hvis det er de samme planter år efter år. Her er det så godt at have en lille smule viden om plantefamilier, da det fx ikke nytter så meget at skifte mellem gulerod og knoldselleri, da det er samme plantefamilie.
Sædeskifte kan være vildt kompliceret at holde styr på. Holder man sig til kun at have én plantefamilie i samme bed, går det ok, men ofte får man lyst til at blande afgrøder fra flere familier så de kan få nytte af hinandens egenskaber, og så bliver der meget at holde styr på.

Guldmodellen er et seksårigt skifte, men det er altså også helt fint at tilstræbe et fireårigt skifte.
Det klart er en hjælp at lave en årlig køkkenhaveplan i løbet af vinteren, sådan at man har en plan at følge når jorden er varm nok og man bare har fokus på at få frø og planter i jorden. 

De garvede skriver løbende havedagbog, hvor de dels registrere hvad de dyrker hvor og dels hvordan planterne klare sig og hvor god høst de giver. Det var jeg i lang tid ikke struktureret nok til, så min tilgang var at jeg løbende tog billeder af køkkenhaven. Havde jeg så brug for at huske hvor jeg egentlig havde løg for to år siden, kunne jeg gå tilbage og se det der.

Nu bruget jeg lidt tid midt på sommeren, på lige at skrive ned hvad der endte med at stå hvor. Selv med en gennemarbejdet plan kommer der altid lidt ændringer. Enten fordi din pastinak aldrig spirede og du derfor plantede noget andet, eller fordi du ente med at tage et ekstra bed til kartofler eller andre hurtige beslutninger. Dem får jeg skrevet ned så jeg har et overblik, når jeg sidder om vinteren og laver plan for det kommende år.

I forhold til at holde styr på plantefamilierne så læner jeg mig på af bogen Økologisk Have af Jens Juhl og Sølva Falgren og så blander jeg ellers lystigt i bedene så det minder mest muligt om naturen, hvor der heller ikke ofte kun er én planteart, men mange forskellige i det samme område. 

Når alt det her er sagt, så vil jeg komme med et lidt kontraintuitivt råd til dig er er ved at starte en ny køkkenhave: lad vær med at tænke så meget over det.

De første par år kan du sagtes ’glemme’ sædskiftet lidt og bare så og plante løs. Jeg gætter på at du kommer til at udvide din køkkenhave lidt år for år alligevel. Og hvis du planter et godt mix af forskellige grøntsager og tilføjer kompost og næring til dine bede så går det fint.