Livet i jorden giver dig en bedre køkkenhave.

Biodiversitet, det tænker vi typisk som noget med rig variation af planter og maser af insekter og smådyr. Det er til at se og for mig er det fantastisk at tælle blomster og svirrefluer i min græsplæne. Men biodiversiteten under jorden er for mig som grøntsagsdyrker faktisk endnu vigtigere.  

Mikroorganismer er jordens liv

Økologer, biodynamikere med flere, har det med at sige noget i retning af, ”man dyrker ikke grønsager, man dyrker jorden”.

Det er nok det, der er den store forskel på en økohavekøkkenhave og en ’almindelig’ have. At man har rigtig meget fokus på jorden og mindre på hvad der kommer op af den.

Det har man for at sikre at der er liv i form af mikroorganismer, regnorme og andet kravl og at der er næring til de planter der skal gro. Livet i jorden hjælper med at gøre næring tilgængelig for planterne så de kan gro.

Planterne skal bruge hjælp

I sådan en almindelig dansk muldjord (eller almindelig midtsjællandsk lerjord, som jeg har) er der stort set altid alle de mineraler og næringsstoffer planerne har brug for, for at trives.

Men planterne kan ikke nødvendigvis få adgang til det de har brug for. Rødderne kan ikke selv trække mineralerne ud af jorden. De har brug for jordens svampe og mikroorganismer til at ’bygge bro’ og gøre nærringsstofferne tilgængelige. Så jo mere liv der er i din jord, jo mere næring er der tilgængeligt for dine planter.

Hver gang man graver og vender jorden forstyrrer man mikroorganismerne og den struktur der er i jorden, hvilket kan gøre at ens jord bliver mere kompakt med tiden.Kompakt jord er dårligt for dine afgrøder, der får sværere ved at danne rodnet. Men det er ikke den eneste grund til at ikke at forstyrre jorden.

Garvefri dyrkning

Når du graver forstyrre du den naturlige orden. De organismer der har specialiseret sig i at leve i 20 centimeters dybde, hvor der ikke er lys, ligger nu måske kun 5 centimeter under overfladen. Det kan de ikke kan tåle – og omvendt er det skidt for overfalde organismerne pludelig at være dybere under jorden.

Gravefri dyrkning eller No-dig gardening er ved at blive mere og mere almindelig og heldigvis.

Bare fordi at ’det har man altid gjort’ behøver det jo ikke at være den bedste løsning. Jeg har læst adskillige havebøger med instruktion i hvordan man ’dybdegraver’ et bed – hvis du også har fået sådan en i hånden (ingen nævnt, ingen glemt) så ignorer det kapitel. Resten af bogen kan være fin nok.

I min barndom husker jeg, at mine forældre gravede og kultiverede vildt meget i deres køkkenhave og der var bar jord mellem planterne. Vi fik stadig mange grønsager, men jeg tror de havde haft en sjovere oplevelse, hvis de havde gravet mindre og jorddækket mere.

Jorddække

For joddække er endnu en ting der hjælper biodiversitet under jorden. Hver gang du har bar sort jord, begynder jorden at tørre ud og microorganismer får sværere betingelser.

Når jorden er dækket med diverse plantedele holder den sig fugtig (hvilket er rigtig godt i tørre perioder) og regnormene har noget de kan spise og omsætte til humus (som er det ’levende i jorden’, hvor microorganismerne trives).

Jorddække gør også at ukrudtsfrø får mindre lys og har sværere ved at spire.

Jorddække kan opnås på flere måder. Jeg har tre strategier i brug i min have:

• Grøngødning
• jorddække med afklip blade og andet grønt
• Tæt beplantning

Grøngødning som jordække

Grøngødning sår man typisk tidligt i foråret eller efter man har høstet. På den måde har man har planter der dækker jorden i bedet indtil der skal nye afgrøder i.

Samtidig har de fleste grøngødningsplanter gode egenskaber for jorden. Enten fordi de, som fx kløver, binder kvælstof og derved samler næring i jorden til de næste planter, eller fordi de har dybe rødder der løsner og forbedre jordstrukturen i dybden.

Der er også grøngødning der har den fordel at de producerer meget grøntmasse hurtigt, fx honningurt eller boghvede, som man så kan hakke ned og bruge som jorddække. Det gode med honningurt og boghvede er også at de ikke påvirker dit sædeskifte – som du kan læse mere om her.

Jorddække med blade og afklip

Denne strategi er meget nem. Du tager diverse grønt materiale og lægger på den bare jord.

Nogen gange kan du enda slippe afsted med at jorddække med det ukrudt du lige har luget. Bare det ikke er fuld af frø eller en bister sag som kvikgræs, der slår rødder igen.

Jeg har skrevet en hel artikel om at bruge sit ’haveaffald’ til blandt andet jorddække, hvis du vil dykke ned i det.

Tæt beplantning

Ofte planter og sår jeg tættere end man traditionelt vil gøre. Jeg ignorere for det meste den rækkeafstan, der er angivet på frøposen.

Det gør jeg for at grøntsagerne hurtigt står tæt og dermed skygger jorden. Den strategi bruger jeg fx med gulerødder, rødbeder og bønner.

Hvis du vil så tæt, så er det super vigtigt at du har god løs jord i dit bed så rødderne kan søge dybt og ikke kæmper om pladen. Så denne metode virke bedst kombineret med gravefri dyrkning i bede som du ikke træder i.