
Simpel og jordnær viden til dine første år med køkkenhave

Havekurserne er til dig, der gerne vil dyrke grønsager, men ikke har den store erfaring.
- Måske har du allerede et par højbede eller krukker og vil gerne have mere.
- Måske er har du lige fået have og vil gerne godt fra start.
- Måske har du prøvet dig lidt frem før og vil gerne have lidt mere baggrundsviden.
Du kommer selv til at have fingrene i jorden, så du har prøvet processerne og er klar når du kommer hjem i din egen have.
Vi tager udgangspunt i de økologiske dyrknings principper og hvordan du gør din køkkenhave så klimavenlig og bæredygtig som mulig. Ingen kustgødning eller gift her.
Du kan stille alle dine spørgsmål på kurset og så laver vi en online opfølgning ca. en uge efter så du kan få svar på det der er dukket op efter du er gået i gang hjemme.
Undervisningen foregår i Markedshaven Selvsået, hvor du kan opleve alt det, der undervises i, ske i praksis.
Vi skal selvfølgelig også have det hyggeligt, så ud over undervisningen er der også tid til snak og sparring deltagerne imellem. Der er hjemmebagt kage og kaffe og te i rigelige mængder.
Rækken af havekurser består af fire kurser hen over havesæsonen. Jeg anbefaler at du deltager i dem alle, men det er også muligt at tage en enkelt dag.
Der er max 12 pladser på hvert hold.
Havekurset foregår i Assendløse ved Viby Sjælland fra Kl. 10.30 – 15.00.